Baggrund og vision

Kolding Gospelfellowship er et fællesskab for gospelsangere i Kolding og omegn.

 

Ideén er at samle gospelkorene/sangerne og give folk en mulighed for at få mere substans i det at synge gospel. Et større fællesskab hvor vi møder flere der synger gospel. Rammen er Gospelcelebration - en gudstjeneste hvor vi synger gospel sammen og man kan opleve hvad evangeliet handler om. Til opbyggelse og opmuntring, til at finde inspiration i at følge Jesus og vokse i livet som kristen. Vores drøm er, at give sangerne mulighed for at komme med i et kristent fællesskab, der er mere personligt i forholdet til Jesus end det ”bare” at synge gospel.

 

I første omgang skal det være et inspirationsforum og fællesskab for gospelinteresserede med link til kirkerne og opfordring til at være med i gudstjenestefællesskaber i de eksisterende kirker. Vi vil samle de mange ”kormenigheder” til en samlet enhed i området. Kirkerne og korene vil blive endnu bedre til at lave ting på tværs.

 

Spiritualitet

Mennesker fornemmer Guds nærvær og Helligåndens tilstedeværelse i kirken – at der ER noget større end os selv i verden.

 

Fællesskab

Erfaringen af et åbent og kærligt fællesskab med Jesus I centrum – et sted at høre til.

En mulighed for at erfare både dybe relationer med andre, en meningsfuld kristen livsstil, en levende og personlig tro.

 

Tid til proces

Et sikkert sted at være, med god plads til at undersøge, stille spørgsmål, vokse i forståelse og viden om kristendommen og kristenlivet, et sted hvor troen kan modnes – UDEN at blive skubbet, manipuleret, tvunget eller blive sat I en bestemt bås.

Et sted hvor modne kristne vil gå sammen med, være i aktiv dialog med, dele liv med mennesker, som er på vej i deres åndelige vandring

Et sted, hvor der er jævnlige anledninger til at sige JA!